Besøg vores online shop

Pensionerede sejl danner mode

13-03-2010
Efter et langt og berejst liv som "trækkraft" for sejlbåde på de syv verdenshave, ender mange bedagede sejl i hænderne på en flok kreative landkrabber. Med saks, nål og tråd omdanner designerne fra hollandske Boeji de brugte sejl til flotte jakker og frakker.

I jakkerne og frakkerne indgår også elementer og detaljer af læder. Og ligesom sejlene har læderet en aktiv fortid og får nu nyt liv i en helt anden sammenhæng.

Sejljakkerne er Boejis flotte og fantasifulde bidrag til re-use-trenden. Tilmed kan man glæde sig over, at tøjet er syet af materialer, der i den grad har vist sig vindtæt!

Jakkerne og frakkerne i Boeji-kollektionen koster fra 4.500 kroner i vejl. udsalgspris

www.boeji.com

Ringenes herligheder

Superflotte hightech alu-tasker fra Escama Studio er fremstillet af dåseringe fra brugte sodavands- og øldåser.

Der er stadig mange lande, hvor dåseringe fra sodavands- og øldåser rykkes helt af ved åbningen og derved ofte havner på gaden eller i naturen. Det bliver hvert år - faktisk hver dag - til millioner af ringe, som forurener og ikke foregår.

Det har inspireret Escama Studio til at designe og fremstille smarte håndtasker af indsamlede dåseringe.

Ideen med at genbruge alu-ringe er ikke ny, men Escama Studio har formået at tilføre en ekstra dimension og har skabt en serie unikke og meget spændende tasker, som har vakt berettiget opsigt på modemesser verden over.

Taskerne fremstilles i Brasilien, hvor Escama Studio opkøber brugte dåseringe i hundredtusindvis hvert år. Ringene desinficeres, rengøres, poleres og flettes til tasker af omkring 100 medarbejdere - oftest kvinder uden uddannelse - som sikres en retfærdig betaling for deres varer og mulighed for en bedre tilværelse.