![]() Bæredygtig miljøposeNyt superstærkt indkøbsnet tåler 20 kg's belastning og kan bruges igen og igen. Det skåner miljøet og sparer samtidig brugeren for hundredvis af kroner til plastposer.I Danmark bruger vi årligt cirka 7.000 tons plast til fremstilling af bæreposer. Det bliver til rigtigt mange millioner plastposer, som er med til at belaste miljøet - og i øvrigt også forbrugernes pengepung, hvis man betaler 2,50 kroner for en bærepose i supermarkedet.
Det har fået det fynske firma Dyberg-Larsen i Asperup til at tænke i bæredygtigt miljø og importere et nyt, australsk indkøbsnet. Nettet er fremstillet af et tyndt og utroligt stærkt stofmateriale, så det ingenting vejer eller fylder i lommen. Og da det samtidigt holder nærmest evigt, bliver det hurtigt en vane - en god vane - at få det puttet ned i lommen eller tasken. Klar til nye indkøb eller shopping i butikker, hvor man nu kan sige pænt nej tak til de udleverede poser, selv om de er gratis. Det nye indkøbsnet hedder Envirosax, og Dyberg-Larsen oplyser, at indkøbsnettet kun vejer 40 gram og fremstilles af et superstærkt materiale i stil med faldskærmsstof. Kombineret med forstærkede syninger betyder det, at nettet kan holde til en belastning på 20 kg - det er langt mere end en almindelig plastpose. Envirosax indkøbsnettet fås i ti flotte mønstre og farver, så det eksempelvis er muligt at have forskellige net til indkøb, til badetøj eller til hvert medlem i familien. Envirosax indkøbsnettet koster 60 kroner i vejl. udsalgspris. Besøg shoppen Website:www.envirosax.com |
|
|||||||