Besøg vores online shop

Tjekkede tasker af hollandsk slangeskind

Det vrimler med slanger i Amsterdam - cykelslanger - og de "indfanges" og bruges til tjekkede designertasker.

Næste gang en af de mange cykler i Amsterdam punkterer, er der stor sandsynlighed for, at den kasserede cykelslange genbruges - som smart designertaske.

Det er Doreen Westphal fra det lille hollandske designfirma Krejci, der for nogle år siden fik ideen til at sy en taske af brugte cykelslanger. Tasken var en fødselsdagsgave til en veninde, og den blev så godt modtaget og beundret af alle gæsterne, at Doreen Westphal blev opfordret til at lave flere.

Det er der kommet en kollektion af smarte tasker ud af. Taskerne går som varmt brød i hjemlandet Holland og er nu også er kommet til Danmark.
Foruden tasker fremstillet af cykelslanger, har Krejci udvidet kollektionen, så den også omfatter modeller syet af brugte luftmadrasser. Hvorvidt der følger lappegrej med til taskerne, har importøren dog ikke oplyst ...


Website: www.krejci.com